KONTAKT

Untitled-3.jpg

Kontakt

rikkeheieaurig@hotmail.com

Jeg tager portrætfotos, erhvervsportrætter og medarbejderfotos. Stemningsbilleder, billeder til event, workshop, eller til dit artwork. Familieportrætter, børneportrætter. Byliv og Natur.

Når jeg tager billeder, bestræber jeg mig på at skabe en god relation til dem jeg fotograferer, at fange et autentisk udtryk og energien i øjnene eller situationen.

Når man fanger dét, fremfor “det perfekte smil”, bliver mennesket smukt, billedet interessant, og portrættet fortæller noget om det menneske der står foran kameraet.

Jeg laver også hjemmesider til selvstændige og virksomheder. Og holder dem også gerne opdaterede for dig/jer, hvis du ønsker dette.

Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig / jer.

Kontakt mig for priser

Prisen afspejler opgavens karakter, antal fotos du ønsker og evt transportudgifter. Kontakt mig og så tager vi en snak om det du skal bruge, eller hvilken slags hjemmeside du ønsker. På baggrund heraf giver jeg et uforpligtende tilbud, som matcher dit ønske til indhold.

Forretningsbetingelser, Fotos

Du modtager altid billederne færdigredigerede i farve og/eller sort/hvid. Billederne leveres digitalt via link til download i høj opløsning. Med mindre andet aftales. 

For print aftales pris og levering individuelt.

Du får som standard fuld brugsret på billederne. Dog altid med fotocredit ved upload til sociale medier, som f.eks Facebook, Instagram mm. Fotocredit noteres som billedtekst ved hvert enkelt billede, samt ved brug i trykte medier. Bemærk venligst forskellen på brugsret og ophavsret.

Brugsretten giver kunden ret til at bruge de aftalte billeder indenfor det aftalte område, dog giver brugsretten ikke kunden ret til at overdrage eller sælge billederne videre til en tredje part.

Ophavsretten tilhører fotografen, og med den ret, følger retten til at fremstille flere eksemplarer eller redigere i den leverede version. Samt at kunne bruge de leverede billeder til egen markedsføring på hjemmeside og på sociale medier. Er der personer på billederne, er det selvfølgelig kun efter aftale med kunden. 

Kunder siger:

“Pengeministeriet har brugt Rikke Heie både som fotograf og til at lave vores hjemmeside, fordi hun bare har øje for den naturlige skønhed der er i alle mennesker – og i detaljen der betyder at et billede skiller sig ud.

Vi sætter stor pris på vores samarbejde med Rikke som både er og har været, professionelt og godt.”

- Pengeministeriet

”Jeg har ofte været lidt ukomfortabel ved at blive fotograferet. Rikke fik mig til at slappe af. Derfor ser jeg naturlig ud og kan ”kende mig selv” på hendes portrætfotos.

 Rikkes fotos viser autencitet, liv og overskud”

- Pia Sletbjerg - Chefkonsulent

“Rikke har taget portrætter af mig som jeg er super begejstret for - Jeg føler mig “set”! Hun skaber ro, og indfanger øjeblikke som er ærlige, æstetiske og levende.”

- Sune Skuldbøl Vraa - Musiker/Skuespiller

"Når folk ser billederne Rikke har taget til min hjemmeside, siger de: "Det er SÅ meget dig!" Det er nemlig det Rikke kan: tage stemningsfyldte billeder der er SÅ meget dig - på en rigtig god dag"

- SmykDig2ndHand / Johanne Lønstrup

“Rikke har i flere omgange taget nogle fantastiske billeder af vores familie. Både billeder til private gaver og professionelle portrætbilleder.
Hun har også taget billeder på større konferencer for mig. Rikkes stil og teknik er fremragende, meget personlig og hun formår at få det bedste frem i de mennesker hun fotograferer.

Jeg kan på det varmeste anbefale hende.”

- Lars Thuesen, Founder & Change Leader

Cover foto2.jpg